Rita Rhino

Jeg har været så heldig, at jeg måtte få lov til at testhækle den skønne Rita Rhino for Unkeldesign.

Er den ikke bare fin? Hop over på Unkels blog, hvor du kan finde opskriften, så du også kan hækle din helt egen Rita!

En anden ting er, at det var nu meget sjovt selv at prøve at være testhækler. Jeg har efterhånden fundet mit helt eget hold testhæklere, der stiller op gang på gang. De er ikke mindre end fantastiske, og jeg sætter så stor pris på dem.

 

Meet Toby

Toby bor i en hemmelig skov, et hemmeligt sted i Danmark. Her lever han trygt og godt i trætoppene sammen med alle hans venner. Hører man rigtig godt efter ved midnatstid, så kan man være heldig at høre deres musik. Og hvis man lige så forsigtigt går efter lyden, så kan man måske se alle de små venner på det helt specielle, hemmelige sted, oppe blandt de små lys i trætoppene. Men pas på; de forsvinder lynhurtigt, hvis de opdager dig. Tro mig, jeg har prøvet det…

Har du ikke også lyst til at hækle din helt egen Toby? Opskriften koster 30kr. Se mere her.

Blomst

Denne fine blomst er netop blevet sendt afsted til en sød og kær pige. Faktisk er der blevet sendt 2 afsted, til 2 søde og kære piger.

Jeg håber at de vil bringe glæde på deres værelser.

Jeg har skrevet opskriften ned, taget en masse billeder og sendt den afsted til testhækling. Hun er hurtig, min trofaste testhækler, så det varer ikke længe før den rammer bloggen – denne gang til fri afbenyttelse!

Oda Flodhoppe

Den skønne Oda er nu blevet en balletdansende flodhoppe.

Denne Flodhoppe skal hjem til en lille pige og bo, og jeg er helt sikker på, at de nok skal passe godt på hinanden.

Opskriften til Oda Flodhoppe kan du købe for 30Kr. Du finder opskriften her