Ved de fleste af mine bamser skal du hækle benene sammen. Det kan måske virke lidt svært, hvis du ikke har prøvet det før.

Jeg har lavet en billede guide, hvor jeg prøver at vise hvordan det skal gøres.

Jeg har taget udgangspunkt i cirkusdirektøren fra min hæklebog “Little Happy Circus” men princippet er det samme for alle bamserne, hvor benene skal hækles sammen. På cirkusdirektøren slår jeg 9 luftmasker op imellem benene – det kan variere fra bamse til bamse, og dér skal du bruge det der står i opskriften, som du følger.

Skriv endelig til mig, hvis du skulle være i tvivl.

 

 

SAMMENHÆKLING AF BEN

1. På det andet ben skal du ikke klippe garnet, da du nu skal hækle benene sammen. Slå 9 luftmasker op.

2. Indsæt hæklenålen i en vilkår maske på det første ben, du hæklede.

Hvis bamsen har fødder, som f.eks. Oda Flodhoppe, så skal du ikke indsætte hæklenålen i en vilkårlig maske. Indsæt i stedet for hæklenålen som beskrevet i opskriften.

3. Nu skal du hækle rundt om det ben – med 1 fm i hver.

4. Nu er du kommet til din luftmaskerække. Hækl 1 fm i hver af luftmaskerne – her 9 fm i alt.

5. Hækl videre på det andet ben – med 1 fm i hver.

6. Nu er du kommet til den anden side af luftmaskerækken. Hækl 1 fm i hver af luftmaskerne – her 9 fm i alt.

7. Nu skulle dine ben gerne se sådan ud, nu hvor du har hæklet dem sammen. Hvor mange masker du er endt med er beskrevet i den opskrift, du følger.

OM Little Happy Crochet


Hos Little Happy Crochet er garnet altid inden for rækkevidde.
Jeg hedder Tine Nielsen og er indehaver af Little Happy Crochet, der designer og udvikler hækleopskrifter.
Jeg håber at mine designs kan inspirere og bringe glæde.


Firkløverparken 62, 1.14 | 2625 Vallensbæk | CVR: 27485421

KONTAKT


Mail: info@littlehappycrochet.dk

Tlf: +45 6018 2508

Shop


Copyright © 2016

Læs Handelsbetingelser